Hvor klimavenlig er din have?

Find din haves biofaktor i forhold til beplantningen

Noter hvor mange mdu har i nedenstående skema.

Arealer Biofaktor Antal m2
Asfalt, fliser o.l. (m2) 0,0
Klippet græs (m2) 0,2
Bunddække (m2) 0,3
Stauder og prydgræs (m2). 0,4
Buske og hæk under 2m (m2) 1,0
Buske og hæk over 2m (m2) 2,0
Træer og læhegn (m2) 2,0
Vandhul/havedam (m2) 1,0
Samlet udeareal (m2)  
Biofaktor  

 

Forklaring på ordet Biofaktor:

Biofaktoren kan ses som det volumen, som beplantningen udgør på et givet areal fx på din matrikel.   

Jo flere og jo større planter desto højrere biofaktor. 

En høj biofaktor optager mere CO2 og giver plads til flere levesteder og biodiversitet i haven. 

 

Jo flere planter du indretter dig med i din have, desto mere klimavenlig bliver den, generelt set.

Store træer og buske har flere blade sammenlignet med små træer og buske. Græsplæner med langt eller uklippet græs har større bladareal end kortklippet græs. Klatrende planter op ad mure og hegn er klimamæssigt bedre end en bar mur. 

Hverken fliser eller grus bidrager positivt til havens klimaregnskab – tværtimod!

 

 

Flere grønne planter i haven giver:

  • mere optagelse af luftens CO2
  • større mulighed for at ”holde på regnvandet”
  • sænkning af temperatur om sommeren
  • flere levesteder til flere insekter, fugle og dyr i haven – alt i alt en større biodiversitet.

 

Hvad kan du gøre for at få en mere klimavenlig have?

Du har god mulighed for at for at være kreativ og gøre din have mere klimavenlig ved fx at plante frugttræer, fjerne nogle af de befæstede arealer og i stedet give plads til flere blomstrende planter, udnytte hegn eller husets facader til at dyrke druer eller minikiwi eller måske lave et regnbed i haven.

Evnen til at tilbageholde regnvand på grunden øges:

  • hvis der er græsplæner i haven, for de er rigtig gode til at tilbageholde regn. Du udleder kun ca. 20% af den regn, der falder på græsset
  • men bedst er det, hvis du har en tæt bevoksning af træer og buske i haven. Her vil langt den meste regn blive tilbageholdt på stammer og blade og en del vil fordampe og aldrig nå frem til jorden. Med en tæt bevoksning vil du kun udlede ca. 10% af regnvandet. 

 

Her er et par eksempler på forskellige klimaforbedringer i haven.

 

Flere træer og buske i haven

Der findes et stort udvalg af blomstrende buske og mindre eller langsomt voksende træer, der er velegnede til haven og ikke giver problemer med skygge i naboens have. Lav evt. en skovhave 

Fjern overflødige flisearealer og erstat dem med græs eller andre planter

Det øger mængden af grønne flader i haven. Det behøver jo ikke være en græsplæne, der skal klippes hver uge.

Den kan jo også have et mere vildt look, hvor græsset kun skal klippes et par gange om året.

Eller der kan plantes blomster, buske eller træer, hvis det er på steder, der ikke er befærdede.

 

 

Lad græsset være uklippet i en del af haven. 

Ved at lade græsset stå uklippet i en del af haven, vil der være flere blomstrende planter og du får du en større biodiversitet. Det er også muligt at vente med at klippe græsset, så blomster som hvidkløver, bellis og ærenpris når at blomstrer i bunden af plænen.

Blomsterbed til insekterne

Blomster, der har et højt indhold af pollen og nektar er fødegrundlag for de vilde bier og sommerfuglene i haven. Vælg disse og sørg for at der er planter, der blomstrer næsten hele året rundt, se planteliste i artiklen -> Husk blomster, hvis du vil drive insekthotel.

Grønne tage

Et grønt tag på skuret eller garagen tilbageholder regnvandet. Vær opmærksom på, om konstruktionen kan holde til belastningen før du går i gang eller kontakt et af de mange firmaer, der har specialiseret sig i grønne tage. 

 

Hvilke planter?

Hvilke planter der bedst egner sig til de forskellige formål og hvordan du konkret kan gøre for at opnå forbedringer vil blive gennemgået i en række særskilte artikler.

Du kan også tage dine klima-ideer med til planteskolen, hvor faguddannet personale vil hjælpe dig videre i processen med udvælgelse af de rette planter til formålet

 

Eller få hjælp direkte hjemme i have. Bestil havearkitekt her

Skrevet af Bente Mortensen, Hortonom og Master of environmental management

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om

Få mere liv i græsplænen
Få mere liv i græsplænen
  Hvis du ønsker en mere klimavenlig græsplæne med... Se mere
Giv biodiversiteten en hånd
Giv biodiversiteten en hånd
Biodiversiteten er truet fordi dyrenes og insekternes naturlige levesteder og dermed... Se mere
Havens grønne vægge
Havens grønne vægge
Udnytter du haven i højden? Planter i... Se mere
Husk blomster nær insekthotellet
Husk blomster nær insekthotellet
Vil du drive insekthotel, så husk blomster lige ved siden af!... Se mere
Lav et klimavenligt blomsterbed
Lav et klimavenligt blomsterbed
Hvis du vælger flerårige planter (stauder) til dit blomsterbed, har du som... Se mere
Lav en klimavenlig skovhave
Lav en klimavenlig skovhave
Vil du gerne have frodighed i haven, så er den en god ide at lave en del af haven... Se mere
Pas på nyttedyrene i haven
Pas på nyttedyrene i haven
Har du også oplevet, at der er nogle, der spiser af dine planter eller... Se mere
Anvend regnvandet og få en frodig have
Anvend regnvandet og få en frodig have
  Når det regner, har du mulighed for at anvende regnvand, der falder... Se mere

Instagram